Browsing Category

Ikke kategoriseret

Sløve sommerdage og bløde børnearme

Sommerferiens anden uge er gået og vi er så småt begyndt at vænne os til et andet tempo.
To ud af tre børn kan finde ud af at sove længe nu, så det er kun min yngste Noah og jeg der vågner tidligt og med det mener jeg ved omkring 7. 30 tiden.
Så kan den lille røver ikke sove mere og han hvisker stille i mit øre at han lige skifter tøj nu og om han mon må se Ramasjang? Øh ja!
Næsten hver eneste morgen er det første han gør, at skifte til pæne shorts og t- shirt og jeg tror faktisk han nyder den rolige stund foran fjernsynet helt for sig selv. Andre gange putter han længere tid med mig og vi sover lidt længere og hvor er det hyggeligt!
Min mellemste dreng, Basse, er utroligt nok også begyndt at sove længe og ja, det er godt nok et mirakel, for han er det mest energifyldte barn jeg har og sjældent kan jeg køre ham træt.
Min største, min dejlige teenagedatter er en ren sovetryne og elsker at sove til langt over middag, det er kun sulten eller varmen i soveværelset der kan få hende ud af sengen ( eller jeg der hiver gardinet op, åbner vinduet og synger med på sangene i radioen i en sikkert meget irriterende frisk tone…)
Jeg husker klart mine teenageår, hvor min mor hver eneste søndag bankede støvsugeren ind i min dør, hvis hun synes jeg sov for længe alt imens Patsy Cline bragede ud af højtalerne!
På en måde var det enormt hyggeligt og så på den anden virkeligt irriterende, især hvis man havde overnattende gæster, men sådan skal mødre være, ikke?
Det er ikke altid det nemmeste at være mor til en teenager, du er den der står først for skud, men du er også den der får de store kærlighedserklæringer. Jeg er den der får al skæld ud men jeg er også den, der bliver bedt om at tage med på rejse til London. Jeg er den mor der bare er ” fucking træls ” bare fordi jeg beder om hjælp til at tømme opvaskeren og 10 minutter senere er jeg igen den BEDSTE mor i verden.
Det er ikke for sarte sjæle at være mor, det kræver tålmodighed og hvis du tror du er blevet testet i småbarnsalderen og deres skiftende raserianfald, så vent du bare, der kommer endnu større tålmodigheds- tests jo ældre de bliver.
Disse tests er mere subtile, du må finde din indre detektiv frem og samtidigt kommer du som mor til en fase i dit liv, hvor du må stå fast på at det er helt okay at være pinlig og  jeg kan høre mig selv sige ” jeg er også bare et menneske”.
Når dagen er omme har jeg suset rundt i mellem to aktive drenge der knus- elsker hinanden det ene øjeblik og det næste kan de være ved at rive hovederne af hinanden. What the fuck?
De ryger altid i totterne på hinanden når jeg er i bad, på toilet og taler i telefon.
Det er totalt stressende at høre råb, skrig og nogle der jagter hinanden rundt og det siger sig selv, at jeg derfor sjældent bruger lang tid på alle tre aktiviteter.
Jeg er ikke en sart sjæl, jeg ved jeg opdrager mine godt og at jeg nok nærmest giver dem for meget af mig selv.
Derfor er det ikke så slemt at de dér skønne små børn bliver større.
Tænk sig, nu kan man hvis du er heldig, få en alene-stund hvis du bare giver dem lov til at spille Playstation eller propper nogle popcorn i hovedet på dem og tænder for fjernsynet samtidigt.
Ja, jeg er ikke stolt af det, men jeg tyer også engang imellem til Ipad’en eller andre
elektroniske ” hjælpemidler ” som kan giver mig bare 10 minutters ro.
Jeg er faktisk ikke stor fan af dem, men hold nu op, de kan virkelig til tider købe mig lidt ro og når man står med en 7 ugers lang sommerferie, så er det bare en nitte at du kommer til i afmagt at fjerne al spil i hele tre dage! For pokker Kathrine, det var da det dummeste du kunne gøre for dig selv?
Nu skal det ikke lyde som om at jeg klager, jeg elsker Noahs bløde arme om min hals, hans natlige spark i min ømme lænd, Bastians morgen-kys og at han ser på mig hver enste dag som om han har været væk fra mig i flere dage og ikke bare en enkelt nattesøvn.
Jeg elsker at min Mathilde føler sig så elsket at hun kan blive så gal på mig, tak for det min skat, øv du dig på mig, jeg kan tage det og hun ved ikke at jeg ser det som et sundhedstegn.
Som jeg sidder lige nu og skriver dette indlæg færdigt som næsten har taget mig fem forsøg over flere dage, kan jeg høre at drengene begynder at rumsterer igen, Mathilde er ved at være færdig med hendes selfies og det er vist ved at være tiden til at tæske dem i ludo, det gør jeg gerne som den søde mor jeg nu er….
xx Kathrine